Gjervoldstad skole Avskrift etter VÅR ARV
Nr.1 11.årgang 1990
Då Gjervoldstad fekk skolehus
Frå Kåre Kvidbergskår har vi fått ei avskrift etter «Tilsynsudvalgets protokol i Hadelands og Gjervoldstads kredse». Her nedanfor tar vi og med eit par utsnitt av skolestyreprotokollen for å få fram samanhengen i saka.
Bakgrunnen for den lokale skolestriden i 1890-åra var at skolestyret i Holum gjorde eit vedtak om omregulering av krinsgrensene.
28. November 1890 «enedes skolestyret mod én stemme ( Peder A. Kjær ) om ny kredsregulering».
Etter denne skulle det mellom anna skipast ein ny «Skrøvje kreds» på Vestheia, frå Hageland i Sør til Aurebekk i Nord. Klepp skulle og sokne til denne.
Men vedtaket skulle først ut til høring, slik at folk det vedgjekk, kunne få seie si meining. Her synte altså skolestyret sann demokratisk ånd. Men vedtaket deira fekk hard medfart på grasrota.
17. Desember «besluttede kredsmødet i Haddelands og Gjervoldstads kredse at udtalefølgende: Vi maa bestemt paastaa, at Gjervoldstads kreds forbliver uforandret. De til den nuværende Gjervoldstads kreds henlagte gaarde ligger saa vel samlet - og denne kreds er saa langt adskildt fra de nærmeste kredse ved naturlige grænser, at det vil være uoverkommeligt for Hageland som for de fleste andre gaarde at søge skole på Skrøvje. Vraa har lige saa langt, og Møkland har endnu længere og besværligere vei end Hageland til det udenfor den nuværende Gjervoldstads kreds antydede sted, Skrøvje.
Et skolehus paa Skrøvje er vi bestemt imod: Veien fra Gjervoldstad til Skrøvje regnes for 1/4 mil, fra Hageland og Vraa er den ca. 1/3 længere og fra Møgland er det dobbelt saa langt og tillige uryddet og af sumpig beskaffenhed. Veien er ikke snebrydt, og det strøg her tales om hører til de værste vinterstrøg selv her paa denne høitliggende og skogløse hei.
Om det ærede skolestyre havde fuldt kjendskab til hvor vanskeligt det kan være at komme frem heroppe, især i snedrev, vilde det visselig have det samme syn paa denne sag som vi.
Saa ønskeligt det under andre forhold er at smaaskolen og anden afdeling søger skolen til forskjellige tider, gjør dog de besværlige skoleveie, at vi anser det nødvendigt at skolen ordnes slig, at store og smaa søger skolen samtidig, for at de større kan se efter og hjelpe de andre paa skoleveien»
Her blir altså føremonene med ein liten og samla skole presentert. Vegen blei kort, og de store kunne hjelpe de små. Vi får og vite at Vestheia då ikkje bare var «høitliggende» men også «skogløs»
Etter denne kraftige salva måtte skolestyret bøye av. Dei andre krinsane ville heller ikkje vite av forandring.
12. Februar 1891 : «Da enhver omregulering af den gamle skolekredse for tiden har mødt bestemt modstand har man for de gamle kredse, som altsaa foreslaaes bibeholdt - indtilvidere besluttet skoletid som følger:
Kloster. 20 uger 23 børn
Stoveland 15 uger 18 børn
Solaas 10 uger. 6 børn
Opsaager 15 uger 12 børn
Monen. 36 uger (tredelt) 77 børn
Haddeland. 15 uger 13 børn
Gjervoldstad 15 uger (omgang) 12 børn
Røiseland 15 uger 12 børn
Greipsland 12 uger (omgang) 6 børn
Valand 20 uger (todelt) 34 børn
Vatne 18 uger (halvdelt) 31 børn
Men nå hadde dei på Gjervoldstad fått blod på tann. Dei ville halde på krinsen sin. Året etter tok dei opp planen om å få sitt eige skolehus. Protokollen for tilsynsutvalget 15. Januar 1892:
«Huset enedes man om at opføre et kort stykke vestenfor Tørres T. Gjervoldstads vaaningshus, hvor eieren yder fri grund til tomt og legeplads. Dertil tegnedes følgende frivillige bidrag».
Lista over pengegåver syner at folk i krinsen var offervillige. Dei gav etter som evna var frå 4 kroner og opp til 50 og 60. Til saman 281 kroner. «End videre tegnedes følgende arbeidsdage til opførelse af grundmuren og istandsættelse af legepladsen». I alt 31 dagar.
«Ovenstaaende arbeidsdage beregnes til kr. 1,60 pr. dage, hvilket udgjør kr. 49,60» Tørres T. Gjervoldstad gav både fri grunn, penger og arbeidsdagar.
Når ein tenker på den offenlege papirmølla i dag, må ein undre seg på kor fort sakane kunne gå unna i den tida. Bare 4 dagar etter, 19. Januar 1892, gjorde skolestyret vedtak i saka: «Skolestyret giver sin tilslutning og anbefaler til størst mulig bidrag af Herredsstyrelsen som af Amtsformandskabet». Etter «licitation og diverse anbud» vedtok skolestyret 11. Oktober 1892 å sette arbeidet bort slik: Murarbeid Gerhard G. Hageland 205 kr. Tømmermannsarbeid Eilert Ånonsen Vrå 800 kr. Snekkerarbeid Peder A. Kjær 187 kroner. I alt 1192 kroner. Neste år var skolen ferdig.
Det synte seg at det blei «et overskydende beløb kr. 61,40, som ikke tildækkedes af de tegnede og de offentlige bidrag». Dette garanterte folk i krinsen for, og det blei utlikna med frå 1 til 9 kroner på kvar gardbrukar.
Dermed hadde Gjervoldstad fått sitt eige skolehus som gjorde si teneste i nærpå 70 år, og som ennå blir nytta til møtelokale.
|